Gå til indhold
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Opret ny mailskabelon

Hvis du ønsker at have en personaliseret mail du kan benytte ved udsendelse af test, kan du oprette en mailskabelon. På den måde slipper du for at skulle rette i mailen hver gang du skal udsende invitationer.

I kan oprette alle de mailskabeloner I ønsker på jeres platform, og selv bestemme om det er en personlig mailskabelon eller en fælles mailskabelon for alle jeres brugere. I bestemmer også selv om det skal være jeres standard mailskabelon for det valgte sprog.

Du kan se, oprette og redigere skabeloner ved at gå til Indstillinger > Mailskabeloner. Her finder du en liste over alle standard-skabelonerne på de forskellige sprog.

Hvis du ønsker at oprette en personaliseret skabelon, skal du vælge + Ny øverst til højre og vælge sproget for skabelonen. En ny skabelon tilføjes derefter til listen.

Skærmbillede 2025-12-29 142300

Når du åbner din nye skabelon, kan du redigere Skabelonnavn, Emne og Brødtekst, og indsætte forskellige pladsholdere ved at bruge pladsholder-knapperne.

Til sidst skal du vælge Gem, og finde din nyoprettede skabelon i listen.

Skærmbillede 2025-12-29 142543

Under Funktioner til højre kan du administrere brugen af din skabelon. Du kan sætte den som Standard-skabelon, hvis du ønsker, at den skal bruges som førstevalg på tværs af alle assessments – enten kun for dig (bruger) eller for alle (firma). Hvis du vælger Offentlig, giver du alle brugere i din partition adgang til din skabelon.

Du har også mulighed for at skjule skabeloner, så de ikke vises på listen, når du udsender tests i et assessment.

Skærmbillede 2025-12-29 142813